Sider

onsdag den 16. januar 2013

SKAFTEVÆVNING


På skaftevæven kan man det hele, men nok ikke lige med det samme.

Måske kan man lære det hele uden at deltage i kurser eller anden personlig undervisning, men vist næsten alle, der skaftevæver har deltaget i kurser eller lign.

Der er mange typer skaftevæve og en skaftevæv behøver ikke at fylde et helt værelse. Kniber det med pladsen, kan man anskaffe sig en bordskaftevæv også kaldet en tangentvæv. Et eksempel på en sådan kan du se her:
http://skytten-danmark.dk/product.asp?product=7551
De store gulvvæve betegnes som trissevæve, hvis de ikke er udbygget med en kontramarsch, hvilket danske væve meget ofte er. du kan se en traditionel gulvmodel her:
http://skytten-danmark.dk/product.asp?product=9219
Standardmål for sådanne væve er typisk fra 70 - 160 cm. og for vævekammenes finhed fra 20/10 - 110/10, men både væve og kamme kan specialfremstilles i andre mål.
Vævene kan udbygges med en ekstra tøjbom, sektionsbom, forlængelse af væven, dragrustning (så man kan være damask), frembindingsanordning, lyspanel og flyveskyttebord. Du kan se mere om disse udbygningsmuligheder her:
http://www.gavglimakra.se/vavstolar-tillbehor.html

For overhovedet at komme i gang med at væve på en skaftevæv skal denne opbindes - enten ved hjælp af en kraftig og glat snor - fx savsnor eller ved hjælp op opbindingskæder, og låse til disse. De ser således ud:
http://www.gavglimakra.se/vavredskap-tillbehor-solv.html
og så skal der bruges et antal søller. Jo bredere og finere kam jo flere søller. Man kan selv fremstille sine søller i bomuld, der lakeres men det absolut mest almindelige er fabriksfremstillede nylonsøller.
Søllerne kan købes i forskellige længder alt efter hvilken type væv, de skal bruges til. Du kan også se søllerne på linket lige ovenfor.

Endelig skal du bruge noget garn og en skytte. Skytter findes i rigtig mange varianter og vælges ud fra hvilken væv, garn og mønster man vælger. Et udvalg af skytter kan du se her:
http://www.gavglimakra.se/vavredskap-skyttlar.html

Der er masser at hjælpeudstyr til skaftevævning, men det vil nok være at gå for vidt at beskrive det i denne korte beskrivelse af skaftevævning. Noget af kommer med i væveordbogen, som kommer på et tidspunkt.

Der er dansk litteratur om skaftevævning, men det meste at det, der kan købes indeholder opskrifter og ikke så meget om at lære at væve på en skaftevæv, men bibliotekerne har lidt ældre bøger herom. Du kan fx spørge efter Forums store vævebog af Laila Lundell. Den er en af de bedste lærebøger om skaftevævning.
Du kan også købe et lille hæfte om opsætning af væv, bindingslære og materialeberegning: Skaftevævning for begyndere af Mona Nielsen. Se evt. nærmere her:
http://skytten-danmark.dk/product.asp?product=5696

Der findes vidst heller ikke film om at lære skaftevævning på dansk på youtube men en del på engelsk, hvis du søger på: table loom og floor loom.

Ashford har flip book om bordskaftevævning, Learn to weave on the table loom og man behøver ikke at være skrap til engelsk for at få noget ud af den. Du kan se de her:
http://www.ashford.co.nz/newsite/how-to-weave/book/4-how-to-weave-with-a-table-loom/2-weaving.html

Du kan altså komme i gang med skaftevævning uden at modtage personlig undervisning, hvis du ikke lige har tid og/eller lejlighed til det, men vi vil på et senere tidspunkt prøve at udarbejde en oversigt over steder, hvor der tilbydes undervisning i bl.a. vævning.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar